top of page

Om Hucks

Copenhagen Hucks blev dannet i 2012, og har siden været en af de største Ultimate Frisbee klubber i Danmark. Hucks er en fusion mellem to klubber, der hed USG og Flying Circus -  sidstnævnte var en af de ældste klubber i Danmark.

Specielt på damesiden har vi gennem årene været et af de stærkeste hold i Danmark med flere danmarksmesterskaber, blandt andre i udendørs DM tre år i træk i 2015, 2016 og 2017.

Vi går også enormt meget op i spirit, som er en ekstremt vigtig del af Ultimate Frisbee. God spirit viser blandt andet et holds vilje til at spille fair, dets kendskab til reglerne i Ultimate, samt villighed og evne til at lære fra sig og modtage nye spillere på banen. Til både udendørs DM i 2018 og indendørs DM i 2019 vandt vi spirit-prisen i både herre- og damerækken!

Som klub går vi meget op i at byde alle niveauer velkommen. Vi har både spillere som vinder danmarksmesterskaber og spille på de forskellige landshold, og spillere som er med i klubben for motionens og det gode selskabs skyld.

Alle er velkomne i Copenhagen Hucks! 

47510932_10217187445781270_1203932182641
bottom of page